Da Herren først gav mig budskaber, der skulle overleveres til hans folk, var det svært for mig at overbringe dem, og jeg mildnede ofte på dem og gjorde dem så lemfældige som muligt af frygt for at bedrøve nogen. Det var en stor prøvelse at forkynde budskaberne, således som Herren gav mig dem. Jeg forstod ikke, at jeg var så utro, og indså ikke det syndige og farlige ved en sådan fremgangsmåde, førend jeg i et syn blev ført frem for Jesu ansigt. Han så på mig med et strengt blik og vendte ansigtet bort fra mig. Det er umuligt at beskrive den skræk og angst, jeg da følte. O hvor jeg længtes efter at kunne skjule mig for det forfærdelige, strenge blik! Nu kunne jeg i nogen grad forstå, hvilke følelser der vil røre sig hos de fortabte, når de råber: "Bjerge og klipper, fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede!"