Snart bød en engel mig stå op, og det syn, der mødte mit blik, kan næppe beskrives. Der blev fremstillet for mig en skare med forrevet hår og klædedragt, og hvis ansigtstræk udgjorde selve billedet på fortvivlelse og rædsel. De kom nær ind til mig og tog deres klæder og gned dem mod mine. Jeg betragtede mine klæder og så, at de var plettet med blod, og at blodet åd huller i dem. Atter faldt jeg ned for min ledsagende engels fødder som en død. Jeg kunne ikke påberåbe mig en eneste undskyldning. Min tunge nægtede fuldstændig at tale, og jeg ønskede mig bort fra et så helligt sted. Engelen rejste mig igen op på mine fødder og sagde: "Sådan er din stilling ikke nu; men dette skue er blevet fremstillet for dig" for at du kan vide, hvordan din stilling må blive, hvis du nægter at forkynde for andre, hvad Herren har åbenbaret for dig. Men dersom du er tro indtil enden, skal du spise af livets træ og drikke vand af livets flod. Du vil komme til at lide meget, men Guds nåde er dig nok." Jeg var nu villig til at gøre alt, hvad Herren måtte kræve af mig, for at jeg kunne nyde yndest hos ham og ikke fornemme hans forfærdelige mishag.