Idet vi vandrede fremad, traf vi en skare, som også beskuede stedets herlighed. Jeg lagde mærke til en rød kant på deres klædning. Deres kroner var strålende, og deres dragter var af rent hvidt. Da vi hilste på dem, spurgte jeg Jesus, hvem de var. Han sagde, at de var martyrer, der var blevet ihjelslået for hans skyld. Sammen med dem var der en utallig skare små børn, som også havde en rød kant på deres klædebon. (Jer 31,15. og 17. Matt 2,18) Zions bjerg lå lige foran os, og på bjerget var der et herligt tempel; rundt omkring var der syv andre bjerge, hvor der voksede roser og liljer. Jeg så de små klatre eller, om de ville, bruge deres små vinger og flyve op på bjergtoppene og plukke de aldrig falmende blomster. Rundt omkring templet var der træer af enhver slags til at pryde stedet; buksbom, grantræer, fyrretræer, olietræer, myrtetræer, granatæbletræer samt figentræer, som bugnede under vægten af de rettidigt udviklede figener disse gjorde stedet overmåde herligt. (Esajas 41,19. og 60,13) Og idet vi trådte ind i det hellige tempel, hørtes lyden af Jesu elskelige stemme, idet han sagde: "Kun de 144.000 træder ind på dette sted." Og vi råbte: "Halleluja!"