Da synet forlod mig, var det, som om alt var forandret; der hvilede noget dunkelt over alt, hvad jeg så. O, hvor mørk denne verden så ud for mig! Jeg græd, da jeg fandt, at jeg var her, og følte hjemve. Synet af en bedre verden havde fordærvet mig den nærværende. Jeg fortalte vor lille gruppe i Portland om synet, og de troede da fuldt og fast, at det var fra Gud. Det var en mægtig tid. Evighedens alvor hvilede over os. Omtrent en uge senere gav Gud mig endnu et syn, hvori han viste mig de prøvelser, jeg ville komme til at gennemgå, og åbenbarede for mig, at jeg måtte gå og fortælle andre, hvad han havde vist mig, og at jeg ville møde stærk modstand og komme til at lide åndelige kvaler på min vej; men engelen sagde: "Guds nåde er dig nok; han vil holde dig oppe."