Ved denne tid forekom der fanatisme i staten Maine. Nogle afstod fra alt arbejde og udstødte enhver, som ikke ville slutte sig til deres anskuelser angående dette punkt og visse andre ting, som de anså for at være religiøse pligter. Gud åbenbarede disse vildfarelser for mig i syner og sendte mig til sine vildfarende børn for at påvise dem; men mange forkastede budskabet fuldstændigt og beskyldte mig for at følge verden. På den anden side beskyldte de, som af navn var adventister, mig for fanatisme, og jeg blev falskt, og af nogle ondskabsfuldt, fremstillet som lederen af den fanatisme, som jeg i virkeligheden arbejdede for at afhjælpe. For Herrens komme blev der gang på gang fastsat forskellige tider, som man søgte at pånøde brødrene; men Herren viste mig, at alle disse således fastsatte tider ville gå forbi; for trængselstiden måtte indtræffe før Kristi komme, og hver fastsat tid, der gik forbi, ville kun svække Guds folks tro. Jeg blev derfor beskyldt for at være den onde tjener, som sagde i sit hjerte: "Min Herre tøver."