Andre fornægtede i ubesindighed lyset bag dem og sagde, at det ikke var Gud, som havde ført dem så langt ud. Lyset bag dem gik ud, således at der blev fuldstændig mørke for deres fødder, de snublede, tabte målet og Jesus af syne og faldt fra stien ned i den mørke ugudelige verden nedenunder. Det var lige så umuligt for dem at komme tilbage på stien der førte til byen, som for de ugudelige som Gud har forkastet. Den ene efter den anden faldt langs stien, indtil vi hørte Guds stemme der lød som en brusen af mange vande (Ezek 43,2. Joel 3,21. Åb 16,17) der forkyndte dagen og timen for Jesu komme. (Ezek 12,25. Mark 13,32) De levende hellige, 144,000 i tallet, kendte, og forstod røsten, medens de ugudelige mente, at det var torden og et jordskælv. (Joh 12,29) Da Gud meddelte tiden, udøste han Helligånden over os, og vore ansigter begyndte at oplyses og skinne af Guds herlighed, som tilfældet var med Moses's ansigt, da han kom ned fra Sinaj bjerg. (Es. 10,27. 2Mos 34,30-34)