Vi gik alle ind under træet og satte os ned for at beskue stedets herlighed, da brødrene Fitch og Stockman, som havde forkyndt rigets evangelium, og som Gud havde lagt i graven for at frelse dem, kom hen til os og spurgte, hvad vi havde oplevet, siden de hensov. Vi forsøgte at mindes vore største prøvelser; men sammenlignet med den over alt mål og måde store og evige vægt af herlighed, (2Kor 4,17) som vi var omgivet af, forekom de os så små, at vi ikke kunne omtale dem, (Esajas 65,17) og vi råbte alle: "Halleluja! himlen var dog ikke dyr! "Og så slog vi vore herlige harper an og bragte himlens hvælvinger til at genlyde af klang.