Lige foran Lammet var der ophøjede siddepladser, hvorpå der sad en gruppe mennesker, som så meget lykkelige ud. himlens lys syntes at skinne på deres ansigter, og de priste Gud og sang glade lovsange, der syntes at lyde som englemusik. Disse var sådanne, som var kommet frem for Lammet, havde bekendt deres synder og fået forladelse og nu befandt sig i glad forventning om en liflig begivenhed af en eller anden art.