Selv efter at være kommet ind i huset grebes jeg af frygt og en følelse af skamfuldhed over, at jeg måtte ydmyge mig i disse menneskers påsyn. Men det var, som om jeg blev tvungen til at gå videre, og jeg banede mig langsomt vej omkring søjlen for at blive stillet over for lammet, da en basun lød, templet rystede, sejrsråb opsteg fra de forsamlede hellige, og en frygtindgydende klarhed oplyste huset, hvorpå alt blev fuldstændig mørkt. De lykkelige mennesker var alle sammen forsvundet sammen med klarheden, og jeg var alene igen i nattens uhyggelige stilhed.