Jeg forsøgte at skærme mig for hans forskende blik, som jeg følte mig ude af stand til at udholde, men han trådte nær til med et smil, lagde sin hånd på mit hoved og sagde: "Frygt ikke!" Lyden af hans liflige stemme bragte mit hjerte til at banke af en lykke, som jeg aldrig før havde erfaret. Jeg var alt for fuld af glæde til at kunne sige et ord, men overvældet af usigelig lykke faldt jeg om for hans fødder. Medens jeg lå der hjælpeløs, passerede skønne og herlige scener mit blik, og det var, som om jeg havde opnået himlens tryghed og fred. Efterhånden vendte mine kræfter tilbage, og jeg rejste mig op. Jesu kærlige øjne var stadigvæk fæstet på mig, og hans smil fyldte min sjæl med glæde. Hans nærværelse fyldte mig med hellig ærbødighed og en ubeskrivelig kærlighed.