Jeg begyndte at tænke på, at ejeren ville kræve æsken og juvelerne af min hånd, og dersom jeg tillod, at de spredtes, ville jeg aldrig kunne lægge dem på deres rette plads i æsken, og jeg følte, at jeg aldrig ville være i stand til at bære dette ansvar, som ville blive overmåde stort. Jeg begyndte så at trygle folket om ikke at røre ved dem og ikke tage dem ud af æsken; men jo mere jeg tryglede, desto mere spredte de dem og nu syntes de at sprede dem over hele værelset, på gulvet og på hvert eneste stykke møbel i værelset. |