Budskaber til menigheden kapitel 23. 123.     Fra side 103 i den engelske udgave.tilbage

Orden i Evangeliets værk

De, som bekender sig til at være den levende Guds tjenere, må være villige til at være alles tjenere i stedet for at blive ophøjet over brødrene, og de må være besjælet af en venlig, forekommende ånd. Hvis de begår fejl, bør de være rede til at aflægge en grundig bekendelse. En ærlig hensigt udgør ingen undskyldning for ikke at bekende fejltrin. Bekendelse ville ikke svække menighedens tillid til budbæreren, og han ville sætte et godt eksempel; det ville indføre i menigheden en beredvillighed til at bekende, og en liflig enhed ville blive følgen. De, som giver sig ud for at være lærere, bør være mønstre på fromhed, ydmyghed og sagtmodighed og være i besiddelse af et venligt sindelag for at kunne vinde sjæle til Jesus og til bibelens sandhed. En Kristi tjener bør være ren i tale og i handling. Han bør altid huske på, at det er det inspirerede ord, ord fra en hellig Gud, han har i sine hænder. Han må også erindre, at hjorden er blevet betroet til hans omsorg, og at han skal fremlægge deres sag for Jesus og bede for dem, ligesom Jesus beder for os hos Faderen. Jeg blev henvist til Israels børn fordum og så, hvor hellige og rene helligdommens tjenere måtte være, fordi de i deres gerning kom i nær forbindelse med Gud. De, der tjener, må være rene, hellige og uden lyde; i modsat fald vil Gud ødelægge dem. Gud har ikke forandret sig. Han er lige så hellig og ren, lige så nøje, som han altid har været. De, som bekender sig til at være Jesu tjenere, bør være mænd med eefaring og dyb gudsfrygt, og så vil de til alle tider og på alle steder kunne øve en hellig indflydelse.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.