Jesus kommer, men ikke som et barn i Bethlehem, således som ved sit første komme; ikke som han red ind i Jerusalem, da disciplene priste Gud med høj røst og råbte: "Hosanna!" men i Faderens herlighed og under ledsagelse af hele den hellige engleskare på sin vej ned til jorden. Alle englene vil forlade himlen, medens de ventende hellige vil vente på ham og se op mod himlen, ligesom hine galilæiske mænd gjorde, da han opfor fra Oliebjerget. Da vil de, som er hellige, de, som nøje har fulgt det ydmyge guddommelige mønster, være de eneste, der med henrykkelsens glæde udbryder, idet de ser ham: "Se, dette er vor Gud, vi har håbet på ham, og han skal frelse os." Og de vil blive forvandlet, "i et nu, i et øjeblik, ved den sidste basun" den basun, der opvækker de hensovede hellige og kalder dem frem fra deres leje i støvet, iført herlig udødelighed og med råbet: "Sejr! sejr over døden og graven!" De forvandlede hellige rykkes da op sammen med englene for at møde Herren i luften og for aldrig mere at skilles fra ham, som er genstanden for deres kærlighed.