Når jeg ser, hvor meget der er gjort for at bevare os i det, som er ret, ledes jeg til at udbryde: O, hvilken kærlighed, hvilken underfuld kærlighed Guds Søn har til os arme syndere! Skulle vi være sløve og ligegyldige, når alt bliver gjort, som kan gøres, for vor frelse? Hele himlen interesserer sig for os. Vi burde være levende og vågne til at ære, herliggøre og tilbede den Høje og ophøjede. Kærlighed og taknemmelighed burde strømme ud fra vore hjerter til ham, som har udvist en sådan fylde af kærlighed og medlidenhed mod os. Med vort liv bør vi ære ham og ved en ren og hellig livsførelse vise, at vi er født på ny, at denne verden ikke, er vort hjem, men at vi er pilgrimme og fremmede her, på vandring til et bedre land.