Budskaber til menigheden kapitel 27. 139.     Fra side 115 i den engelske udgave.tilbage

Troskab i vidnesbyrdsmøder

Dersom brødrene og søstrene var, hvad de burde være, ville det ikke falde vanskeligt for dem at finde noget at sige til ære for Jesus, som hang på Golgatas kors for deres synders skyld. Hvis de havde en bedre forståelse af Guds nedladenhed, da han gav sin enbårne, elskelige Søn i døden som et slagtoffer for vore synder og overtrædelser, og af de lidelser og kvaler, som Jesus udstod for at skaffe en udvej til redning for brødefulde mennesker, således at disse kunne få tilgivelse og leve, ville de være mere beredvillige til at prise og ophøje Jesus. De ville ikke tie, men med taknemmelighed og påskønnelse tale om hans herlighed og fortælle om hans magt, og for dette ville velsignelser fra Gud hvile over dem. Selv om de samme ord blev gentaget, ville Gud blive æret. Engelen viste mig dem, som hverken dag eller nat ophørte med at råbe: "Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den almægtige!" "Idelig gentagelse," sagde engelen, "men Gud æres derved." Selv om vi fortæller det samme gang på gang, er det til Guds ære og viser, at vi ikke er ligegyldige over for hans godhed og miskundhed mod os.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.