Jeg så, at levningen af Guds folk ikke var beredt for det, som kommer over jorden. En sløvhed, der lignede en dvale, syntes at hvile over sindet hos de fleste, der bekender sig til at tro, at vi har det sidste budskab. Min ledsagende engel råbte med højtidelig alvor: "Gør jer rede, gør jer rede, gør jer rede! for Herrens glødende harme kommer snart. Hans vrede vil blive udøst, ublandet med nåde, og I er ikke rede. Sønderriv hjertet og ikke klæderne: Et stort værk må udføres for de trofaste. Mange af dem dvæler ved små prøvelser." Engelen sagde: "Legioner af onde engle omgiver jer og søger at trænge deres forfærdelige mørke ind, for at I må blive besnæret og fanges. I lader tankerne alt for let afledes fra beredelsesværket og fra de over al måde vigtige sandheder for disse sidste dage. Og I dvæler ved små prøvelser og beskæftiger jer med ubetydelige enkeltheder i små vanskeligheder for at forklare dem til dennes eller hins tilfredsstillelse." Samtaler mellem vedkommende parter har kunnet vare i timevis, og ikke alene har de spildt deres tid, men Guds tjenere har været opholdt for at skulle høre på, når begge parters hjerter har været uberørt af nåden. Dersom stolthed og egenkærlighed blev lagt til side, ville de fleste vanskeligheder kunne være fjernet på fem minutter. De timer, man har anvendt til at forsvare sig selv, har bedrøvet engle og mishaget Gud, Jeg så, at Gud ikke ville nedlade sig til at høre på lange forsvarsindlæg, og han ønsker heller ikke, at hans tjenere skal gøre det og således spilde kostbar tid, som burde være anvendt til at vise syndere deres vejs vildfarelse og rykke sjæle ud af ilden.