Denne sidste rest af den evangeliske menighed vil være i besiddelse af Åndens gaver. Og derfor vil der blive ført krig mod dem, der tilhører denne rest, fordi de holder Guds bud og har Jesu Kristi vidnesbyrd. Se Åb. 12,17. Jesu Kristi vidnesbyrd siges i Åb. 19,10. at være profetiens ånd; for engelen sagde: "Jeg er din medtjener og dine brødres, som har Jesu Vidnesbyrd; ..... thi Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd." I Åb. 22,9. giver Engelen udtryk for den samme tanke: "Jeg er din medtjener og dine brødres, profeternes." Sammenligningen fremhæver det betydningsfulde i udtrykket "Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd." Men Jesu vidnesbyrd indbefatter alle de gaver, der hører Ånden til. Paulus siger: "Jeg takker min Gud altid for jer, for den Guds nåde, som blev givet jer i Kristus Jesus, at I ved ham er blevet rige i alt, i al tale og al kundskab, ligesom vidnesbyrdet om Kristus Jesus er blevet stadfæstet hos jer, så at I ikke står tilbage i nogen nådegave, idet I forventer vor Herres Jesu Kristi åbenbarelse." 1Kor. 1,4-7. Kristi vidnesbyrd blev stadfæstet i den korinthiske menighed, og dette havde til følge, at de ikke stod tilbage i nogen nådegave. Er det derfor ikke berettiget at drage den slutning, at når den sidste levning af Guds folk bliver stadfæstet i Jesu vidnesbyrd, vil den ikke stå tilbage i nogen nådegave, medens den venter på vor Herres Jesu Kristi tilsynekomst?