Efter at Satan og de, der faldt med ham, var blevet udelukket af himlen, og han forstod, at han for stedse havde mistet al dens renhed og herlighed, angrede han og ønskede at få adgang til himlen igen. Han var villig til at indtage sin rette plads eller en hvilken som helst stilling der måtte blive ham anvist. Men nej, himlen måtte ikke udsættes for fare. Hele himlen kunne blive fordærvet, hvis han fik lov at komme derind på ny, for synden havde sin oprindelse hos ham, og han havde oprørssæden i sig. Både han og hans tilhængere græd og tryglede om atter at blive taget til nåde hos Gud. Men deres synd, deres had, deres misundelse og skinsyge havde været så stor, at Gud ikke kunne udslette den. Den måtte blive stående for at få sin endelige straf.