Da det gik op for Satan, at der ikke fandtes mulighed for, at han atter kunne blive taget til nåde hos Gud, begyndte hans ondskab og had at åbenbare sig. Han holdt råd med sine engle, og der blev lagt en plan om stadigvæk at modarbejde Guds herredømme. Da Adam og Eva blev sat i den smukke have, var Satan i færd med at planlægge deres ødelæggelse. Hvis dette lykkelige par adlød Gud, fandtes der ingen måde, hvorpå deres lykke kunne berøves dem. Satan kunne ikke påvirke dem med sin magt, medmindre de først viste ulydighed mod Gud og forspildte hans velbehag. Der måtte derfor lægges en eller anden plan for at lede dem til ulydighed, således at de pådrog sig Guds mishag og mere direkte kom ind under Satans og hans engles indflydelse. Det blev besluttet, at Satan skulle påtage sig en anden skikkelse og udvise Interesse for menneskene. Han måtte tale fordægtigt imod Guds sanddruhed og skabe tvivl om, hvorvidt Gud mente netop, hvad han sagde; dernæst måtte han vække deres nysgerrighed og forlede dem til at ville trænge ind i Guds uransagelige planer, nøjagtigt den samme synd, som han selv havde gjort sig skyldig i. De skulle også grunde over, hvad årsagen vel kunne være til, at der blev gjort indskrænkninger med hensyn til kundskabens træ.