Budskaber til menigheden kapitel 36. 179.     Fra side 149 i den engelske udgave.tilbage

Frelsesplanen

Sorg fyldte himlen, da det blev kendt, at mennesket var faldet i synd og at den verden, som Gud havde skabt, ville blive fyldt med dødelige væsener, der var viet til elendighed, sygdom og død. At der ingen udvej var, for at redde de ulydige. Hele Adams slægt måtte dø. Jeg så den elskelige Jesus og lagde mærke til et udtryk af medlidenhed og sorg i hans ansigt. Snart så jeg ham nærme sig det overvældende klare lys, der indhyllede faderen. Min ledsagende engel sagde: Han er i fortrolig samtale med sin fader. Der syntes at råde stor ængstelse blandt englene, medens Jesus talte med sin fader. Tre gange blev han omhyllet af det herlige lys omkring faderen, og den tredje gang han kom fra faderen, kunne hans skikkelse ses. Hans åsyn var roligt, blottet for ethvert spor af bekymring og tvivl og strålede af en velvilje og en ynde, som ord ikke kan beskrive. Han meddelte da engleskaren, at en udvej til redning for det fortabte menneske var fundet. Han meddelte dem, at han havde talt med sin fader og havde tilbudt at give sit liv som en løsepenge, at påtage sig dødsdommen, for at menneskene ved ham kunne få syndsforladelse; at de ved hans blods fortjeneste og ved lydighed mod Guds lov kunne nyde Guds velbehag og blive ført ind i den smukke have og spise frugten af livets træ.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.