I begyndelsen kunne englene ikke glæde sig. Deres anfører lagde ikke skjul på noget, men oplod for dem frelsens plan. Jesus fortalte dem, at han ville stå imellem faderens vrede og den syndefulde menneskehed. At han ville bære ugudelighed og forhånelse. At kun få, ville modtage ham, som Guds søn. Næsten alle ville hade og forkaste ham. Han ville forlade al sin herlighed i himlen, åbenbare sig på jorden, som et menneske. Fornedre sig som et menneske og ved egen erfaring blive kendt med de forskellige fristelser, som menneskene ville være omgivet af. For at han kunne vide, hvordan han bedst kunne trøste dem, der blev fristet. Og at han til sidst, når hans mission som lærer var fuldbyrdet, ville blive overgivet i menneskers hænder og gennemgå de grusomste lidelser, som Satan og hans engle kunne lede ugudelige mennesker til at plage ham med. At han skulle dø den grusomste død, ophængt mellem himlen og jorden, som en skyldig synder. At han ville gennemgå timelange grusomme kvaler, som ikke engang engle kunne holde ud at se på, de ville skjule deres ansigter for synet. Det var ikke blot legemlige kvaler han ville komme til at lide, men også åndelige kvaler. Åndelige kvaler af en sådan art at de legemlige lidelser på ingen måde kunne sammenlignes med dem. Vægten af hele verdens synder ville hvile på ham. Han meddelte dem, at han ville dø og opstå igen på den tredje dag, og at han ville opstige til sin fader for at bede for genstridige, syndefulde mennesker.