Budskaber til menigheden kapitel 37. 186.     Fra side 154 i den engelske udgave.tilbage

Kristi første komme

Herodes følte sig grebet, da han hørte Johannes' kraftige, tydelige vidnesbyrd, og dybt interesseret spurgte han, hvad han måtte gøre for at kunne blive hans discipel. Johannes kendte til, at Herodes stod i sinde at tage sin Broders hustru til ægte, medens hendes mand endnu levede, og fortalte ham uforbeholdent, at dette ikke var tilladt. Herodes var uvillig til at gøre en opofrelse. Han ægtede sin broders hustru, og under hendes påvirkning greb han Johannes og satte ham i fængsel, dog med tanke på at frigive ham. Medens Johannes sad indespærret, fik han af sine disciple meddelelse om Jesu mægtige gerninger. Han kunne ikke selv lytte til hans nådige ord" men disciplene fortalte ham derom og trøstede ham med, hvad de havde hørt. Som følge af den indflydelse, Herodes' hustru øvede, blev Johannes snart halshugget. Jeg så, at de ringeste disciple, der fulgte Jesus og var vidne til hans undergerninger, var større end Johannes døberen, det vil sige, de nød en større ophøjelse og ære og havde mere glæde i livet.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.