Efter at Satan havde afsluttet sine fristelser, veg han fra Jesus til en tid, engle beredte mad til Frelseren i ørkenen og styrkede ham, og Faderens velsignelse hvilede over ham. Satans voldsomste fristelser var mislykkedes, men han så fremad til den tid i Jesu virksomhed, da han ved forskellige lejligheder ville prøve sine rænker imod ham. Han håbede endnu at få overhånd over ham ved at opflamme dem, der ikke ville modtage Jesus, til at hade ham og søge at ødelægge ham. Satan holdt en særskilt rådslagning med sine disciple. De var skuffede og forbitrede over, at de intet havde formået imod Guds Søn. De tog den beslutning, at de skulle være mere listige og bruge deres magt til det yderste for at indgyde vantro i hans eget folks sind angående Jesus som verdens Frelser og således gøre ham modløs i hans mission. Dersom jøderne kunne holdes i blindhed angående profetierne og ledes til at tro, at Messias skulle fremstå som en mægtig jordisk konge, kunne de måske ledes til at foragte og forkaste Jesus, uanset hvor omhyggelige de ellers måtte være med deres ceremonier og ofringer.