I den tilstedeværende mængde var der mange, som holdt med Jesus, og hans undladelse af at besvare de mange spørgsmål, der blev stillet til ham, forbavsede skaren. Trods al den forhånelse og vold, som den mordlystne hob påførte ham, viste der sig ikke et vredladent blik eller en besværet mine i hans ansigt. Hans optræden var værdig og behersket. Tilskuerne betragtede ham med forundring. De sammenlignede hans fuldkomne skikkelse og hans faste, værdige væsen med deres optræden, der sad for at dømme ham, og sagde, at han lignede en konge mere, end tilfældet var med nogen af rådsherrerne. Han havde intet til fælles med en forbryder. Hans øjne var milde, klare og uforfærdede, hans pande høj og bred. Hvert træk hos ham bar et stærkt præg af godhed og ædle principper. Hans tålmodighed og overbærenhed var så ulig menneskenes, at mange bævede. Selv Herodes og Pilatus følte sig i høj grad besværet over hans ædle, guddommelige holdning.