Kristi liv havde altid været blottet for verdslig rigdom, ære og pragtudfoldelse. Hans ydmyghed og selvfornægtelse havde stået i skarp modsætning til præsternes og de ældstes stolthed og nydelseslyst. Hans uplettede renhed var en stadig irettesættelse for deres synder. De foragtede ham for hans ydmyghed, hellighed og renhed. Men de, der foragtede ham her, vil engang få ham at se i himlens pragt og i faderens uovertrufne herlighed.