Guds Søn blev overgivet i folkets hænder til at korsfæstes. Under triumferende råb førte man den kære frelser bort. Han var svag og udmattet af træthed og smerte og af blodtab efter pisk og de slag, han havde fået, men alligevel måtte han bære det tunge kors, han skulle nagles til. Jesus segnede om under byrden. Tre gange blev korset lagt på hans skuldre, og tre gange segnede han om. En af hans tilhængere, en mand, der ikke åbenlyst havde bekendt Kristus, men som dog troede på ham, blev så grebet. På ham blev korset lagt, og han bar det hen til den skæbnesvangre plads. Afdelinger af engle samledes i luften oven over stedet. Flere af hans disciple fulgte ham til Golgatha med sorg og bitter gråd. De erindrede hans sejrstog ind i Jerusalem for blot nogle få dage siden, da de havde ledsaget han under råbet: "Hosianna i det højeste!" og bredt deres klæder og de skønne palmegrene på vejen. De havde ment, at han da skulle overtage riget og herske som en timelig fyrste over Israel. Hvor langt anderledes var alle forholdene nu! Hvor havde ikke deres udsigter slået fejl! Ikke med fryderåb, ikke med lyse forhåbninger, men med hjerter, som var fulde af frygt og fortvivlelse, fulgte de langsomt og bedrøvet efter ham, som var blevet vanæret og ydmyget, og som nu skulle dø.