Satans engle havde måttet flygte for det klare, gennemtrængende lys fra de himmelske engle, og de beklagede sig bittert til deres konge, fordi byttet med vold var blevet dem frataget, og fordi han, til hvem de nærede sådant had, var stået op fra de døde. Satan og hans hærskarer havde jublet over, at deres magt over faldne mennesker havde medført, at livets Herre blev lagt i graven. Men deres djævelske fryd blev kortvarig; for da Jesus steg ud af sit fængsel som en majestætisk erobrer, vidste Satan, at han efter en tid måtte dø, og at hans rige ville blive overladt til ham, som det med rette tilkom. Rasende beklagede han, at Jesus trods alle hans anstrengelser ikke var blevet overvunden, men havde åbnet en vej til salighed for menneskene, og enhver, som ville, kunne vandre på denne vej og blive frelst.