Budskaber til menigheden kapitel 43. 225.     Fra side 187 i den engelske udgave.tilbage

Kristi opstandelse

Idet hun vendte sig bort fra graven, så hun Jesus stående i nærheden, men kendte ham ikke. Han talte kærligt til hende, ønskede at vide årsagen til hendes sorg og spurgte, hvem hun søgte efter. I den tro, at det var urtegårdsmanden, bad hun ham, hvis han havde båret hendes Herre bort, at fortælle hende, hvor han havde lagt ham, så hun kunne bringe ham bort derfra. Jesus talte nu til hende med sin egen himmelske stemme og sagde: "Maria!" Hun kendte tonefaldet i denne kære stemme og svarede hurtigt: "Mester!" og var i sin glæde ved at ville omfavne ham; men Jesus sagde: "Rør ikke ved mig, thi jeg er endnu ikke opfaren til min fader; men gå til mine brødre og sig dem: Jeg farer op til min Fader og jeres Fader og til min Gud og jeres Gud." Glad ilede hun tilbage til disciplene med det liflige budskab. Jesus opfor hurtigt til sin fader for at høre fra hans læber, at han godkendte ofret, og for at modtage al magt i himlen og på jorden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.