Apostlene hævdede med frimodighed, at de burde lyde Gud mere end mennesker. Peter sagde: "Vore fædres Gud oprejste Jesus, hvem I hængte på et træ og slog ihjel. Ham har Gud ved sin højre hånd ophøjet til en fyrste og frelser for at give Israel omvendelse og syndernes forladelse. Og vi er hans vidner om disse ting, ligesom også Helligånden, som Gud har givet dem, der adlyder ham." Over så uforfærdede ord blev disse mordere rasende og besluttede atter at væde deres hænder med blod ved at slå apostlene ihjel. Det var deres plan at udføre dette, da en engel fra Gud påvirkede Gemaliels hjerte til at give præsterne og rådsherrerne dette råd: "Hold jer fra disse mennesker, og lad dem fare; thi dersom dette råd eller dette værk er af mennesker, bliver det til intet; men er det af Gud, kan I ikke gøre dem til intet. Lad jer dog ikke findes som de, der endog vil stride imod Gud." Onde engle tilskyndede præsterne og de ældste til at slå apostlene ihjel; men Gud sendte sin engel til at afværge dette ved at lade en stemme inden for de jødiske lederes egen kreds tale til forsvar for hans tjenere. Apostlenes virksomhed var endnu ikke fuldført. De skulle fremstilles for konger for at aflægge vidnesbyrd om Jesu navn og for at vidne om det, som de havde set og hørt.