Jeg så, at Stefanus var en mægtig Guds mand, særskilt oprejst for at fylde en vigtig plads i menigheden. Satan jublede over hans død, fordi han vidste, at disciplene stærkt ville føle tabet. Men Satans fryd blev kun kortvarig; for i den kreds, der var vidne til Stefanus' død, var der en, som Jesus ville åbenbare sig for. Saulus tog ikke del i at kaste sten på Stefanus, men han gav sit samtykke til hans død. Han var nidkær i forfølgelsen af Guds menighed, efterstræbte de troende, greb dem i deres huse og overleverede dem til dem, der ville slå dem ihjel. Saulus var en evnerig mand med god uddannelse; hans nidkærhed og lærdom skaffede ham stor anseelse iblandt jøderne, men han var frygtet af mange af Kristi disciple. I sit oprør mod Guds søn og mod dem, der troede på ham, udnyttede Satan på en virksom måde denne mands talenter. Men Gud kan knække den store modstanders magt og sætte dem i frihed, som han har gjort til fanger. Kristus havde udset Saulus til at være "et udvalgt redskab" til at forkynde hans navn og til at styrke hans disciple i deres virksomhed og mere end fylde Stefanus' plads.