Men Satan ophidsede jøderne til at ødelægge Paulus, og Jesus bød ham forlade Jerusalem. Ledsaget af Barnabas drog han ind i andre byer, hvor han forkyndte Jesus og gjorde undergerninger, og mange blev omvendt. Da en mand, som altid havde været lam, blev helbredet, var befolkningen, der tilbad afguder, i færd med at ville ofre til disciplene. Paulus blev forfærdet og sagde til dem, at han og hans medarbejdere kun var mennesker, og at man alene skulle tilbede Gud, som havde gjort himlen og jorden og havet og alt, hvad deri er. Således ophøjede Paulus Gud for folket, men han kunne næsten ikke holde dem tilbage. Det første begreb om tro på den sande Gud og om den tilbedelse og ære, som tilkommer ham, begyndte at gøre sig gældende i deres sind; og da de hørte Paulus tale, tilskyndede Satan de vantro Jøder fra andre byer til at følge efter Paulus for at ødelægge det gode værk, der blev udført gennem ham. Disse jøder opæggede afgudsdyrkernes sind ved falske beretninger om Paulus. Folkets forbavselse og beundring forvandledes til had, og de, som en kort tid i forvejen stod i begreb med at ville tilbede disciplene, stenede Paulus og slæbte ham uden for byen i den tro, at han var død. Men medens disciplene stod samlet omkring Paulus og sørgede over ham, rejste han sig til deres glæde op og fulgte med dem ind i byen.