Jeg blev ført fremad til den tid, da hedenske afgudsdyrkere grusomt forfulgte de kristne og slog dem ihjel. Blodet flød i strømme. De ædle, de lærde og de jævne blandt folket blev alle dræbt uden barmhjertighed. Rige familier blev fattige, fordi de ikke ville give afkald på deres tro. Trods den forfølgelse og lidelse, disse kristne måtte tåle, ville de ikke sænke banneret. De bevarede deres gudsdyrkelse ren. Jeg så, at Satan frydede sig og jublede over deres lidelser. Men Gud så med stort velbehag på sine trofaste martyrer. Hans kærlighed til de kristne, der levede i hine forfærdelige tider, var meget stor, fordi de var villige til at lide for hans skyld. Enhver lidelse, som de udholdt, forøgede deres løn i himlen.