Budskaber til menigheden kapitel 52. 262.     Fra side 218 i den engelske udgave.tilbage

Død er ikke et evigt liv i lidelse

Satan bød sine engle gøre en særskilt anstrengelse for at udbrede den løgn, der først blev udtalt til Eva i eden: "I skal ingenlunde dø." Og da menneskene tog imod vildfarelsen og blev ledet til at tro, at mennesket var udødeligt, ledte Satan dem til at tro, at synderen ville leve i evig lidelse. Vejen var da beredt for Satan til at virke gennem sine redskaber og fremstille Gud for menneskene som en hævngerrig tyran en, som styrter alle, der ikke behager ham, i helvede og stedse lader dem fornemme hans vrede; og medens de lider navnløse kvaler og vrider sig i de evige flammer, fremstilles han som den, der ser ned på dem med tilfredsstillelse. Satan vidste, at dersom denne vildfarelse blev troet, ville mange komme til at hade Gud i stedet for at elske og tilbede ham, og mange ville blive ledet til at tro, at truslerne i Guds Ord ikke ville få en bogstavelig opfyldelse, da det ville være i strid med Guds gode og kærlige egenskaber, om han styrtede sine skabninger i evig pine.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.