Prædikanter lagde deres sekteriske anskuelser og indstilling til side og deltog i forkyndelsen af Jesu komme. Overalt hvor budskabet lød, greb det folket. Syndere omvendte sig, græd og bad om tilgivelse, og de, hvis livsførelse havde været præget af uærlighed, fandt det magtpåliggende at yde erstatning. Forældre følte den dybeste bekymring for deres børn. De, der tog imod budskabet, virkede for deres uomvendte venner og slægtninge, og med vægten af det alvorsfulde budskab hvilende på deres sjæle advarede og tryglede de disse om at berede sig for menneskesønnens komme. Kun de mest forhærdede ville ikke lade sig påvirke af den beviskraft, der lå i disse inderlige advarsler. Denne sjælerensende gerning drog sind og hu bort fra verdslige ting og førte til en helligelse, som man aldrig før havde oplevet. |