Jeg så Guds folk i glad forventning, biende på deres herre. Men Gud havde til hensigt at prøve dem. Hans hånd skjulte en fejltagelse i beregningen af de profetiske tidsperioder. De, som forventede Herren, opdagede ikke denne fejl, og heller ikke de lærdeste mænd, som var modstandere af spørgsmålet om tid, kunne se den. Men det var Guds hensigt, at hans folk skulle møde en skuffelse. Tiden blev overskredet, og de, der med glæde havde ventet deres frelser, blev bedrøvede og forsagte, hvorimod de, som ikke havde elsket Jesu åbenbarelse, men som havde omfattet budskabet af frygt, fandt behag i, at han ikke kom på den tid, man havde ventet ham. Deres bekendelse havde ikke påvirket deres hjerter og renset deres liv. Tidens henskriden var godt egnet til at afsløre sådanne hjerter. De var de første til at vende om og latterliggøre de bedrøvede, skuffede sjæle, som virkelig elskede frelserens åbenbarelse. Jeg så Guds visdom deri, at han forsøgte sit folk og underkastede dem en ransagende prøvelse for at afsløre dem, der ville vende ryggen til i prøvens stund.