Længselsfuldt ventede de hellige på deres herre under faste, årvågenhed og næsten uafladelig bøn. Selv en del syndere så med rædsel fremad til den tid; men den store mængde åbenbarede Satans ånd i deres modstand mod budskabet. De hånede og spottede og gentog overalt: "Om den dag og time ved ingen." Onde engle tilskyndede dem til at forhærde deres hjerter og til at forkaste enhver lysstråle fra himlen, for at de kunne blive fæstet i Satans snare. Mange, der udgav sig for at forvente Kristus, havde ingen del i budskabets gerning. Guds herlighed, som de havde været vidne til, den ydmyghed og dybe hengivenhed hos dem, som forventede frelseren, og bevisernes overvældende vægt bragte dem til at give sig ud for at modtage sandheden; men de var ikke omvendt; de var ikke rede for Herrens komme.