Stadig var der nogle, som forlod de grupper, der befandt sig i mørke, og forenede sig med den frie kreds, der syntes at befinde sig på en åben mark, hævet over jorden. Deres blik var opadvendt, Guds herlighed hvilede på dem, og de råbte med fryd til hans pris. De var nøje forenede og syntes at være indhyllede i himlens lys. Omkring denne gruppe var der nogle, som kom under lysets indflydelse, men som ikke netop var forenet med gruppen. Alle, som tog imod det lys, der blev udgydt over dem, stirrede opad med spændt interesse, og Jesus betragtede dem med lifligt velbehag. De ventede, at han skulle komme, og længtes efter hans åbenbarelse. De skænkede ikke jorden et eneste dvælende blik. Men atter lagde en sky sig over de ventende, og jeg så dem vende deres trætte øjne nedad. Jeg spurgte om grunden til denne forandring. Min ledsagende engel sagde: "De bliver på ny skuffet i deres forventninger. Jesus kan endnu ikke komme til jorden. De må udholde større prøvelser for hans skyld. De må give slip på vildfarelser og traditioner, som de har modtaget fra mennesker, og vende sig helt til Gud og hans ord. De må renses, gøres hvide og prøves. De, som udholder denne bitre prøvelse, vil opnå en evig sejr."