Budskaber til menigheden kapitel 59. 300.     Fra side 249 i den engelske udgave.tilbage

Det andet billede

Mange opløftede deres stemmer for at råbe: "Se, brudgommen kommer!" og forlod deres brødre, som ikke elskede Jesu åbenbarelse, og som ikke ville tillade dem at dvæle ved hans andet komme. Jeg så Jesus vende sit ansigt bort fra dem, der forkastede og foragtede hans komme, og derpå bød han engle føre hans folk bort fra de urene for ikke at blive besmittet. De, som adlød budskabet, trådte ud og stod frie og forenede. Et helligt lys skinnede på dem. De gav afkald på verden, opofrede deres timelige interesser, gav slip på deres jordiske skatte og vendte deres ængstelige blikke mod himlen, forventende at se deres elskede befrier. Et helligt lys strålede fra deres åsyn og vidnede om den fred og glæde, som rådede i deres indre. Jesus bød sine engle gå hen og styrke dem, for deres prøvelses time nærmede sig. Jeg så, at disse ventende endnu ikke var prøvet i den grad, som var nødvendig. De var ikke fri for vildfarelser. Og jeg så Guds miskundhed og godhed, idet han sendte en advarsel til menneskene på jorden og gentagne budskaber for at lede dem til at ransage hjertet og granske skriften med flid, således at de kunne skille sig af med vildfarelser, der stammer fra hedningene og de pavelige. Ved disse budskaber har Gud ført sit folk ud, hvor han kan virke for dem med større kraft, og hvor de kan holde alle hans bud.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.