Jeg blev vist tilbage til forkyndelsen af Kristi første komme. Johannes blev udsendt i Elias' ånd og kraft for at berede vejen for Jesus. De, der forkastede Johannes' vidnesbyrd, fik ingen gavn af Jesu lære. Deres modstand mod det budskab, som forudsagde hans komme, førte dem derhen, hvor de ikke beredvilligt modtog selv de stærkeste beviser på, at han var Messias. Satan ledte dem, der forkastede Johannes' budskab, til at gå endnu videre: til at forkaste og korsfæste Kristus. Ved at handle således stillede de sig på et standpunkt, hvor de ikke kunne modtage pinsedagens velsignelse, som ville have lært dem vejen ind i den himmelske helligdom. At forhænget i templet splittedes, viste, at de jødiske ofringer og anordninger ikke længere ville blive antaget. Det store guddommelige offer var blevet bragt og godkendt, og Helligånden, som nedsteg på pinsedagen, ledte disciplenes tanker fra den jordiske helligdom til den himmelske, hvor Jesus var gået ind ved sit eget blod for at udgyde forsoningens goder over disciplene. Men jøderne blev efterladt i fuldstændigt mørke. Alt det lys, de kunne have haft angående frelsesplanen, gik tabt for dem, og de forlod sig stadigvæk på deres unyttige ofringer. Den himmelske helligdom var trådt i stedet for den jordiske, men de havde intet kendskab til forandringen. Derfor kunne Kristi midlergerning i det hellige ikke gavne dem.