Budskaber til menigheden kapitel 64. 324.     Fra side 268 i den engelske udgave.tilbage

Begærlighed

Satan benyttede sig af Judas's tilbøjelighed til at være begærlig og egenkærlig og fik ham til at klage, da Maria udøste den kostbare salve på Jesus. Judas betragtede dette som et stort spild og udtalte, at salven kunne være blevet solgt og givet til de fattige. Han havde ingen omhu for de fattige, men betragtede dette rigelige offer til Jesus som en overdrivelse. Judas vurderede sin Herre netop så højt, at han solgte ham for nogle få sølvpenge. Og jeg så, at der iblandt dem, som bekender sig til at forvente Herren, var nogle, der lignede Judas. Satan har dem i sin magt, men de ved det ikke. Gud kan ikke billige den mindste smule begærlighed eller egennytte, og han afskyr deres bønner og formaninger, som nærer disse onde træk. Eftersom satan indser, at hans tid er kort, forleder han menneskene til at blive mere og mere egenkærlige og begærlige, og han fryder sig, når han så ser, at de er optaget med sig selv, er smålige, nærrige og selviske. Hvis sådanne øjne kunne oplades, ville de se den onde juble over dem med djævelsk fryd og le ad deres dårskab, der følger hans indskydelser og går i hans snarer.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.