Hele himlen ser med harme, hvorledes menneskelige væsener, Guds hænders gerning, af deres medmennesker er blevet sænket ned i det største dyb af elendighed og stillet på samme trin som umælende dyr. Såkaldte efterfølgere af den kære frelser, som altid rørtes til medlidenhed ved synet af menneskelig smerte, hengiver sig med iver til denne store og forfærdelige synd og handler med slaver og menneskesjæle. Menneskelig kval føres omkring fra sted til sted, købes og sælges. Engle har nedtegnet det hele; det står skrevet i bogen. Gudfrygtige trælles og trælkvinders, fædres, mødres og børns, brødres og søstres tårer er gemt på flaske i himlen. Endnu kun en kort stund vil Gud holde sin vrede tilbage. Hans harme brænder imod dette land, og da navnlig imod de religiøse samfund, der har billiget denne frygtelige trafik og selv drevet den. Mange, som bekender sig til at følge den ydmyge og sagtmodige Jesus, betragter en sådan uretfærdighed, en sådan undertrykkelse og sådanne lidelser med en hjerteløs ligegyldighed. Og mange af dem kan med en afskyelig tilfredshed selv påføre andre denne ubeskrielige kval og vover alligevel at tilbede Gud. Dette er ligefrem bespottelse; Satan fryder sig over den og håner Jesus og englene for en så selvmodsigende handlemåde og siger med djævelsk triumf: "Sådanne er Kristi efterfølgere!"