Jeg så de hellige forlade stæderne og byerne, samle sig i grupper og opholde sig på de mest afsides beliggende steder. Engle skaffede dem føde og vand, medens de ugudelige led sult og tørst. Derpå så jeg de ledende mænd på jorden rådslå sammen, medens Satan og hans engle var travlt beskæftiget omkring dem. Jeg så en skrivelse, af hvilken der blev udbredt eksemplarer i forskellige dele af landet med bestemmelse om, at dersom de hellige ikke ville opgive deres ejendommelige tro, give slip på sabbaten og holde den første dag i ugen, stod det efter et vist tidspunkt folket frit for at slå dem ihjel. Men i denne prøvelsens time var de hellige fattede og rolige, idet de forlod sig på Gud og stolede på hans løfte om, at der ville blive gjort en udvej til deres redning. På nogle steder blev de troende angrebet af de ugudelige, inden tidspunktet for befalingens fuldbyrdelse endnu var kommet; men engle i skikkelse af krigsmænd stred for dem. Satan ønskede sig den forret at kunne ødelægge den højestes hellige, men Jesus pålagde sine engle at vogte dem. Gud ville blive æret ved i de hedenske omgivelsers påsyn at gøre en pagt med dem, der havde holdt hans lov, og Jesus ville blive æret ved, at de trofaste, som så længe havde ventet på ham, blev forvandlet uden at se døden.