Himlen åbnede og lukkede sig og var i bevægelse. Bjergene rystedes som et siv i vinden og kastede sønderrevne klippestykker rundt omkring. Havet kogte som en gryde og slyngede sten ind på land. Og idet Gud meddelte dagen og timen for Jesu komme og overgav sit folk den evige pagt, udtalte han een sætning og holdt derpå op, medens ordene rullede hen over jorden. Guds Israel stod med opadvendte øjne og hørte på de ord, der udgik fra Jehovas mund og rullede hen over jorden som de kraftigste tordenskrald. Det var overvældende højtideligt. Ved slutningen af hver sætning råbte de hellige: "Ære, halleluja!" Deres ansigter oplystes af Guds herlighed, og herligheden skinnede fra dem, ligesom den skinnede fra Moses' ansigt, da han kom ned fra Sinaj. De ugudelige kunne ikke se på dem på grund af herligheden. Og da den stedsevarende velsignelse blev udtalt over dem, som havde æret Gud ved at helligholde hans Sabbat, lød der et mægtigt råb om sejr over dyret og over dets billede.