Jorden rystede voldsomt, da Guds Søns røst kaldte de sovende hellige frem. De hørte kaldet og kom frem iførte herlig udødelighed, idet de råbte: "Sejr, sejr over døden og graven! Død, hvor er din brod? Grav, hvor er din sejr?" De levende hellige og de opstandne opløftede nu deres stemmer i et langt henrykkelsens sejrsråb. De legemer, som blev lagt i graven med mærkerne af sygdom og død, opstod i udødelig sundhed og kraft. De levende hellige forvandles i hast, i et øjeblik, og rykkes hen tillige med de opstandne, og i forening møder de deres herre i luften. O hvilket herligt møde! Venner, som døden havde adskilt, forenedes for aldrig mere at skilles. |