Gud har udtænkt at mennesker skal være aktivt og nyttigt; alligevel er manges liv mere end blot at være til. De oplyser aldrig andres sti, velsigner aldrig dem omkring dem; de er tværtimod kun en byrde. Deres indflydelse er på den egentlige side ikke mere end et nul. Den uhildede godgørenhed oplyser knapt nok deres livsoptegnelse. Ingen behagelig erindring overlever dem ved deres død; for der var ingen sand godhed til at give et kærligt indtryk, endog i deres venners hjerter. Et sådant liv er en sørgelig vej. Det er en upålidelig forvalters liv, som glemmer at hans Skaber gør krav på ham, Selviske interesser optager hans tanker, og fører til at glemme Gud, og hans formål med at skabe menneskenet.