Gud satte Adam og Eva i paradiset, omgav dem med alt som var nyttigt og elskeligt. Han plantede en smuk have, hvori ingen urter, blomster eller træer manglede noget, for at være til nytte eller pryd. Paradiset oplivede deres sanser, men det var ikke nok; de må have noget de har gang i med menneskesystemets forunderlige system. Var lykken at ikke gøre noget, ville mennesket i sin hellige uskyldighedstilstand være overladt til passivitet. Men han som formede mennesket, vidste at det ville været bedst for dets lykke, og ligeså snart mennesket var blevet skabt, fik det sit særlige arbejde. Et nyttigt liv er absolut nødvendigt for menneskets fysiske, mentale og moralske velbefindende.