Da Ahazja, Israels konge, blev syg, ”da sendte han sendebud af sted og sagde til dem: »Gå hen og spørg Ekrons Gud Ba'al?Zebub, om jeg kommer mig af min sygdom!« På vejen mødte de Elias, og i stedet et budskab fra en afgud, hørte kongen Israels Guds alvorlige domfældelse: ”Det leje, du steg op på, kommer du ikke ned fra, thi du skal dø!« [2 Konge 1,4.] Det var Kristus der bad Elias sige disse ord til den frafaldne konge. Jehova Immanuel havde grund til at være stærkt utilfreds med Ahazajs ugudelighed. Hvad havde Kristus ikke gjort for at vinde Israels hjerter, og indgyde dem med urokkelig tillid til sig selv? Hans folk var i gennem tiderne blevet hjemsøgt med de mest nedladende manifestationer af venlighed og uforlignelig kærlighed. Fra patriarkernes tid, viste han hvordan han fryder sig med menneskesønnen.” [Ordsp 8,31.] Han havde været en meget nærværende hjælp for alle som søgte ham oprigtigt. “I al deres trængsel; intet bud, ingen engel, hans åsyn frelste dem. I sin kærlighed og skånsel genløste han dem.” [Esajas 63,9.] Alligevel havde Israel gjort oprør mod Gud, og vendte sig for at hjælpe Herrens værste fjende.