Hvad skal vore børn læse? er et alvorligt spørgsmål, og kræver et seriøst svar. Jeg bliver ked af at se tidsskrifter og aviser hos kristne familier, med følgetoner der ikke giver noget godt indtryk i sindet. Jeg har lagt mærke til dem, som har smag for fiktion, og er blevet opdraget sådan. De har privilegiet at lytte til sandheder fra Guds ord, og blive bekendt med årsagerne til vor tro; men de har vokset sig modne men blottet for sand fromhed. Disse kære unge behøver det allerbedste materiale for deres karakteropbyggelse, - Guds kærlighed og frygt, og kendskabet til Kristus. Men mange har ikke en forstandig forståelse af sandheden som den er i Jesus. Sindet fæstner sig ved sensationelle historier. De lever i en uvirkelig verden, og er ikke rustet til livets praktiske pligter. Jeg har observeret børn som får lov at vokse op på den måde. Hvadenten det er der hjemme eller der ude, er de enten rastløse eller drømmeriske, og kan ikke samtale om andet end de mest banale ting. De ædlere evner, de som fås vid højere stræben, er blevet degenereret til tænke over de trivielle, eller det der er være end trivielle emner, indtil de er blevet tilfreds med sådanne emner, og har knapt nok kraft til at nå noget højere. Religiøs eftertænksomhed og samtale er blevet usmageligt. Den mentale føde for det som han gouterer, har en smittende virkning, og leder til urene og sensuelle tanker. Jeg har følt en oprigtig medynk for disse sjæle når jeg tænker hvor meget de går glip af når de ikke benytter anledningen til at kende Kristus, i hvem vort håb om evigt liv centrerer sig om. Hvor megen dyrebar tid går til spilde, hvor de kunne have studeret forbilledet for sand godhed.