Vi er begrænsede, men vi skal have en fornemmelse for det ubegrænsede. Sindet må opøves til at tænke over Gud og hans forunderlige plan for vor frelse. Således vil sjælen opløftes over blot det jordiske og banale, og fæstnes på det som er forædlende og evigt. Tanken om at vi er i Guds verden, over for universets store Skaber, som har gjort mennesket efter sin egen lignelse, vil lede tankerne ind i brede, ophøjede meditationsområder. Tanken om at Guds øjne våger over os, at han elsker os, og sørgede så meget for os, som at give sin dyrebare elskede Søn for at genløse os, så vi ikke går ulykkeligt fortabt, er noget stort; og han som åbnede sit hjerte for acceptere og overveje temaer som disse, vil aldrig stille sig tilfreds med trivielle sensationelle emner.