Daniels forældre havde oplært ham fra sin barndom til streng afholdne vaner. De havde lært ham at han må tilpasse sig naturens love i alle hans levevaner; så hans spise og drikke fik en direkte indflydelse på hans fysiske, mentale og moralske natur, og han stod til ansvar over for Gud med sine evner; for han fremholdt dem alle som en gave fra Gud, og må ikke i nogen af sine handlinger, nedgøre eller forklejne dem. Som resultat af denne lære, blev Guds lov ophøjet i hans sind, og æret i hans hjerte. I de første år af hans fangenskab, gennemgik Daniel en prøvelse som skulle gøre ham fortrolig med store kredse, med hykleri og med hedenskab. Faktisk skulle en fremmed skole udruste ham til et liv i ædruelighed, flid og trofasthed! Og dog levede han ufordærvet af den onde atmosfære som han var omgivet af.